Dansk fødevareinnovation - eller, hvad skal Danmark leve af i fremtiden?

Det danske fødevareerhverv har stolte aner, en gloværdig fortid og udgør stadig en pæn del af den danske økonomi. Af den danske BNP på ca. 1600 mio dkk, udgør alene fødevareerhvervets eksport ca. 109 mia dkk. (Børsen 10.5.10).

Men hvad med fremtiden? Jeg spekulerer på om der stadig er den tilstrækkelige passion i landet til at drive den danske fødevareinnovation fremad, men er slet, slet ikke sikker. Og derfor kunne jeg godt blive lidt bekymret for den fremtidige vækst i Danmark. I hvert fald den del, som fødevareerhvervet skulle udgøre. For at holde den store andel, ikke nødvendigvis beskæftigelse men indtjening, skal der immervæk skabes en del ny, der skal ske innovation.

At innovation er væsentlig, skriver OECD ligeud i deres nye innovations strategi: "Innovation is thus essential if countries and firms are to recover from the economic downturn and thrive in today’s highly competitive and connected global economy". (May 27, 2010 Innovation Strategy).

Innovation i fødevareerhvervet er ikke kun nye produkter eller emballager; det er også nye forretningsmodeller, processer, organisation mm. At sælge viden om fødevareproduktion i udlandet, som er begyndt at blive en helt stor forretning, er også en aktivitet i fødevareerhvervet, på linie med at sælge Lurpak smør.
Og netop Lurpak er et eksempel på en stor innovation, der i mange år har bidraget væsentligt til økonomien. Et kvalitetsvaremærke, der gav mulighed for at sælge smørret til en højere pris, netop fordi kvaliteten var i højsædet. Man havde fundet det element der gjorde, at køberne ville betale en højere pris.

Nu vil jeg ikke gå ind i diskussionen, om dansk fødevareerhverv i for mange år har fokuseret mere på at producere til en lav pris, mere end på en høj værditilvækst. Men blot konstatere at vi er endt i en sump af manglende begejstring og lyst til innovation, til videreudvikling.

Der er forskellige indikatorer, jeg synes er interessante. OECD skriver at innovationen skabes at iværksættere, væksten af nye virksomheder mindre end 5 år gamle. Men, hvor er iværksætterne fra fødevareerhvervet? Når jeg bevæger mig rundt som rådgiver for iværksættere og for nystartede virksomheder; det være sig i Connect Denmark, VentureCup eller StartupBootcamp møder jeg ingen iværksættere med udgangspunkt i fødevarer. Og, er det overhovedet nogen af de mere etablerede virksomheder, der er kendte for at være innovative? Forsigtighed er en dyd i fødevarebranchen, javist, men det burde ikke udelukke innovation. Jeg savner de lysende eksempler, fyrtårnene, ledestjernene, der går foran.

Jeg ved godt, at der undervises i fødevareinnovation på DTU. Men jeg har ikke et indtryk af, at industrien står i kø for at aftage kandidaterne.
Og så kommer jo det store spørgsmål – hvis det er rigtigt hvad jeg siger, hvad skal vi så gøre? Hvordan indgyder man begejstringen og modet i en hel branche? En spændende udfordring.

I første omgang starter vi nok et mindre projekt, kigger på problemstillingen. Får lidt mere fod på, hvad der foregår, verificeret om det står så galt til. Vender lidt gode idéer i bedste åben innovations stil.

I regi af LEVS, levnedsmiddelselskabet under IDA afholdt vi et møde den 25.5.10 om emnet. Der var mange gode indlæg – men ingen der afkræftede hypotesen, ingen der sagde at jeg var helt galt afmarcheret.

Så, kom gerne med kommentarer; er jeg uretfærdig mod innovationskraften i fødevareerhvervet? Og hvad kan vi gøre for at løfte passionen.